Fem ting de bedste studerende gør anderledes

Jeg var oprindeligt ikke boglig og havde svært ved skolen. Jeg dumpede fag tidligt (fx dansk standpunkt på første år af gymnasiet), og ingen kunne fortælle mig, hvordan man studerer bedst. Alle sagde bare, at jeg skulle bruge mere tid med bøgerne, altså arbejde hårdere. Så jeg prøvede en masse ting, og meget af det var spild af tid. Til sidst fandt jeg det, der virkede for mig - i hvert fald godt nok til at tage to kandidatgrader med topkarakterer. Senere, da jeg selv underviste universitetsstuderende, lagde jeg mærke til, at mange af de dygtigste brugte de samme teknikker.

Man behøver ikke være et geni for at blive topstuderende. At klare sig godt til eksamen er en “skill”, og som enhver anden skill kan den læres. Det vigtigste, man lærer i skolen, er at lære at lære. Det er dét, man tager med sig for altid. Det meste af pensum glemmer man.

I mere end ti år som underviser så jeg det samme mønster næsten hvert semester. De studerende, der klarede sig bedst, gjorde fem ting anderledes, og ingen af dem er noget, man bliver undervist i.

1. De starter med det spørgsmål, faget forsøger at besvare

De fleste studerende starter på side ét og læser derudaf. Problemet er ikke læsningen, det er, at de ikke ved, hvad de leder efter. De svømmer uden retning, og alt på siden ser lige vigtigt ud.

De bedste starter et helt andet sted. Før de går i gang med at læse, finder de ud af, hvilket spørgsmål faget forsøger at besvare. Altså: hvad handler faget om? Derfra har hver forelæsning og hvert kapitel en opgave, nemlig at hjælpe dem med at svare på det. De læser stadig med nysgerrighed, de ved bare, hvad de leder efter.

Det tager ti minutter, og det ser forskelligt ud fra fag til fag. Et par eksempler:

• Finansiering: hvordan værdiansætter man aktiver - altså svarer på, hvad noget er værd - herunder hvad en fremtidig betaling er værd i dag, og hvordan bruger man det til at beslutte, hvad man skal investere i?
• Anatomi: hvordan er kroppen bygget op, og hvordan gør opbygningen hver enkelt del i stand til at løse sin opgave?
• Historie: hvad skete der før os, og hvordan hjælper det os med at ræsonnere om nutiden og fremtiden? Mange tror, historie handler om at huske årstal og begivenheder. I virkeligheden handler det om at drage parallellerne.

Skriv din egen version ned i én sætning. Kan du ikke det, så spørg din underviser i første uge. Det er det bedste spørgsmål, du stiller hele semesteret.

2. De får overblik over strukturen på faget tidligt

Det næste, de gør, typisk i første uge, er at bygge en ramme, de kan hænge alting op på. Konkret gør de to ting.

A) De skaffer sig overblikket over fagets emner. Fagmaterialerne, læringsmålene, kapitlerne i bogen, og ud af det de emner, faget i virkeligheden består af. I de fleste fag er der kun fem til ti overordnede emner. Dem skriver de ned, eller bygger den mentale model, fra starten i stedet for til sidst. På den måde har hver note, hver forelæsning og hver opgave en kasse at ligge i, i stedet for at hobe sig op i ét langt rodet notesdokument.

B) De kigger på gamle eksamenssæt. Ikke for at gætte spørgsmålene, men for at se, hvad der faktisk bliver testet, hvordan det bliver testet, og hvor detaljeret. Fagmaterialerne viser dig ikke, hvor dybt du skal forstå ting. Gamle eksamenssæt giver dig et langt bedre indtryk af det.

Begge dele sker i uge ét, ikke lige før eksamen.

3. De øver mere, end de læser

Øvelse gør mester. Det gælder de fleste ting her i livet, og det gælder lige så meget, når man forbereder sig til eksamen, men næsten ingen studerer på den måde.

Ingen forventer at blive god til basketball ved at læse om basketball. Man træner, og man spiller kampe. Alligevel forbereder de fleste studerende sig til eksamen ved at læse og tage noter, og kalder det at “læse op til eksamen”.

De bedste fokuserer på at anvende det de læser. De laver opgaverne tidligt i faget i stedet for til sidst, de arbejder med materiale, der ligger så tæt på den rigtige eksamen som muligt, og frem for alt simulerer de selve eksamen. Er din eksamen fire timer uden hjælpemidler, så sætter du dig på et tidspunkt inden den rigtige og laver fire timer uden hjælpemidler. Det er hård træning, men det virker, og de fleste studerende gør det ikke én eneste gang. Det er en kæmpe fejl, hvis målet er gode karakterer til eksamen.

Mellem eksamenssimuleringerne klarer de almindelige opgaver resten. At bruge det, du tror, du har forstået, er måden at finde ud af, om det rent faktisk sidder fast.

4. De undgår stressende eksamenssprints

Læring kræver gentagelse og tid, før det sidder fast, og et eksamenssprint giver ingen af delene. Jeg ved godt, hvor svært det er at undgå. Jeg har selv været studerende, og jeg har siddet i den samme panik de sidste tre uger før en eksamen.

To ting bringer dig det meste af vejen. Den første er at møde op til undervisningen og faktisk være mentalt til stede. De fleste studerende møder op. Langt færre lytter efter, og en time med reel opmærksomhed til en forelæsning er mere værd end ti timer, hvor man sidder distraheret.

Den anden er én times fordybelse om dagen. Jeg lagde min om morgenen, da jeg selv læste. Op klokken 5, kaffe, én time med fokus på at studere, før dagen gik i gang. Hvad timen gik med, skiftede. Nogle dage var det opgaver, nogle dage var det at skimme kapitlet for at finde ud af, hvad jeg ville spørge om i timen, nogle dage var det at vende tilbage til noget, der ikke landede. Oftest er det bedste at bruge tiden på øvelsesopgaver, men det varierer.

For at være helt klar: jeg siger ikke, at én time er det ideelle. Ideelt set læser du det hele og gør mere. Men min erfaring er, at de fleste studerende ikke engang får én fokuseret time om dagen, og én fokuseret time om dagen hen over et semester bringer dig meget langt.

De studerende, der ikke gør noget før til sidst, er dem, der ikke kan indhente det. Det viser sig til eksamen, og det viser sig endnu mere i, hvor lidt de husker bagefter.

5. De prøver at forklare stoffet til andre, eller til sig selv

Det her er egentlig en forlængelse af at øve sig, for det handler stadig om at anvende det, man har lært. De bedste studerende bliver ved med at spørge hvorfor, og hvad så, om de store ting, et fag lærer dem. Når de ikke kan svare, har de fundet et hul, og det er dér, studietiden skal bruges.

For mange er en studiegruppe måden at gøre det på. Diskutere stoffet, fremlægge for hinanden, få det spørgsmål, man ikke selv havde tænkt på.

Jeg var aldrig god til studiegrupper. Jeg er introvert og foretrak at læse alene og gå i dybden. Så før eksamen gik jeg lange ture og talte med mig selv om faget. Jeg satte ord på, hvad det egentlig handlede om, og svarede højt på de spørgsmål, jeg regnede med at få, som om jeg forklarede det for en anden. Det lyder måske mærkeligt. Men det virker og er en af de hurtigste måder til at finde ud af præcis, hvor hullerne er.

De fem studieråd, kort

1. Start med det spørgsmål, faget forsøger at besvare, og skriv det ned i én sætning.
2. Skaf dig et overblik over fagets struktur og over gamle eksamenssæt i uge ét.
3. Øv mere, end du læser, og simulér eksamen mindst én gang under rigtige forhold.
4. Mød op og vær til stede, og tag én times fordybelse om dagen i stedet for at ende i en eksamenssprint.
5. Forklar det højt, for en studiegruppe eller for dig selv, indtil du finder hullerne.

alice er bygget til at hjælpe studerende med at lære mere på kortere tid, og have det sjovt imens. Følg de fem trin, og brug alice til at lykkes med dit studie. Prøv alice her.