Estland gav 20.000 gymnasieelever en AI-tutor. Danmark bør lære af det.

Estland gav 20.000 gymnasieelever en AI-tutor, men de fleste brugte den ikke. Eleverne bruger kun et AI-værktøj til at studere, hvis det er bedre end ChatGPT og Claude eller end slet ikke at bruge AI. Derfor mener jeg, at Danmark allerede i dette skoleår bør gå i gang med de gymnasier, der har lyst.

Konkret ville jeg lade staten eller skolerne vælge de bedste værktøjer, danske som udenlandske, og lade elever og lærere selv bestemme, om de vil bruge dem. Så måler vi, hvad eleverne lærer, og skaber sammen noget rigtig godt. Vi skal prøve, lære og blive bedre undervejs i stedet for at vente.

Ifølge EVA bruger ni ud af ti elever i 3.g allerede AI til skolearbejdet (EVA, 2026). Alligevel diskuterer vi mest, om de må. Vi burde diskutere, hvilke værktøjer de bruger, og hvordan de er bygget, for det afgør, om de lærer mere eller mindre. Og tidspunktet er godt, for regeringen er ved at skrive en national strategi for AI i uddannelserne.

Det er rigtigt at slå ned på snyd, men det får ikke eleverne til at lære mere

I samme undersøgelse sagde to ud af tre, at de havde snydt med AI mindst én gang. Regeringen svarede i august med en strakspakke, blandt andet med mundtligt forsvar af den større skriftlige opgave på hf (Undervisningsministeriet, 2026). Det er fornuftige skridt mod et reelt problem.

Men de giver ikke eleverne et bedre værktøj at lære med, og potentialet er der. Det er netop det, Estland har prøvet at give dem.

Estlands lærere begyndte at bruge AI, men de fleste elever lod tutoren ligge

Estlands program, AI Leap, startede med lærerne, og ifølge programmet havde 94 procent af de deltagende lærere brugt AI i arbejdet ved skoleårets udgang (AI Leap, 2026).

Sidst i januar 2026 fik omkring 20.000 elever på de to første årgange i gymnasiet adgang til ITI, en læringsapp, som OpenAI og estiske forskere har bygget på ChatGPT. Den skal hjælpe eleverne på vej med spørgsmål frem for at give dem svaret (AI Leap, 2026).

Omkring 12.500 aktiverede appen, men kun 4.000 til 5.700 brugte den om måneden i foråret. I en undersøgelse gav eleverne den 3,1 ud af 5 mod et mål på 4,2, og de klagede især over for mange opfølgende spørgsmål (AI Leap, 2026). Det genkender jeg. Vores egen første tutor var for høflig, snakkede for meget og tilpassede sig ikke nok til eleven.

Eleverne bruger kun et værktøj, der slår den chatbot, de allerede har

Forestil dig en elev klokken elleve aftenen før en prøve. På computeren har hun en gratis chatbot, der giver hende svaret, og en app fra skolen, der stiller hende spørgsmål. Gør skolens app bare aftenen sværere, åbner hun chatbotten.

Og hvordan værktøjet er bygget, betyder noget for, hvad hun lærer. I et forsøg på et gymnasium i Tyrkiet med knap 1.000 elever øvede en gruppe matematik med en ChatGPT-lignende version af GPT-4. De klarede sig 17 procent dårligere til eksamen end dem, der øvede uden AI. Fik eleverne i stedet en version af samme model, der gav hints frem for svar, forsvandt det meste af skaden (Bastani m.fl., 2025).

Men i forsøget fik eleverne at vide, hvilken version de skulle bruge. Eleven ved computeren klokken elleve vælger selv. Derfor skal læringsværktøjet være det, hun helst vil bruge.

Med selektiv friktion kan et læringsværktøj slå chatbotten

Nøglen er efter min mening selektiv friktion. Gør det let der, hvor læringen ikke sker, fx at komme i gang, få overblik, finde den rigtige opgave og ikke sidde fast. Men behold friktionen der, hvor læringen sker, når eleven selv skal tænke.

En app, der svarer på hvert skridt med et opfølgende spørgsmål, skaber friktion overalt. En god app stiller i stedet det ene spørgsmål, der får hende i gang igen, fx: “Kig på tredje linje. Hvad gangede du med på begge sider?” Så kommer hun videre og har selv tænkt sig frem til det.

Jeg tror, eleverne vælger sådan et værktøj frem for en chatbot, når fire ting er på plads:

• Det arbejder ud fra hendes eget fag, hendes materiale og hendes eksamen. Det skaber tillid.
• Det sparer hende tid og er let at bruge, så aftenen før en prøve bliver kortere og ikke længere.
• Det viser hendes fremgang, så indsatsen føles umagen værd, og hun bevarer motivationen.
• Det er af høj kvalitet og hjælper hende faktisk med at lære.

Elever og lærere skal selv bestemme

Ingen elev skal tvinges til at bruge et AI-værktøj, og det skal ingen lærer heller. Nogle lærere vil gerne bygge det ind i undervisningen, andre vil ikke, så den enkelte lærer skal kunne vælge det til og fra.

Ivo Visak, der leder Estlands program, har skrevet, at adgang til AI ikke i sig selv får nogen til at lære mere (ERR, 2026). Det gør tvang heller ikke, tror jeg. Er værktøjet godt nok, vælger elever og lærere det selv.

Skolerne skal vælge mellem de bedste udbydere, danske som udenlandske

I dag har staten regler for, hvornår eleverne må bruge AI, og hvordan snyd opdages. Men der er ingen krav til, om værktøjerne giver svaret eller stiller spørgsmål. De krav bør staten eller skolerne stille og derefter vælge de værktøjer, der lever op til dem.

Værktøjerne skal være bygget til læring, beskytte elevernes data og vise læreren, hvor klassen sidder fast, men aldrig, hvad den enkelte elev laver. Og de behøver ikke være danske. Danske udbydere skal konkurrere med udenlandske på lige vilkår, så eleverne får de bedste.

Danmark kan gå i gang i dette skoleår og måle, hvad eleverne lærer

Danmark har allerede afprøvet AI med over 10.000 gymnasieelever på 75 institutioner (Undervisningsministeriet, 2025). Det ville jeg bygge videre på nu, i dette skoleår, med de gymnasier, der har lyst, og uden at vente på strategien. Gymnasierne tilbyder elever og lærere et udvalg af værktøjerne og vejleder i, hvordan de bruger dem til at lære og ikke bare til at få svar.

Eleverne giver feedback fra første uge, udbyderne forbedrer deres værktøjer, og forskere måler, hvad eleverne lærer. Så ruller vi det ud, der virker, og stopper det, der ikke gør.

Målet er, at eleverne lærer mest muligt

Målet er ikke, at eleverne bruger AI, eller at et bestemt værktøj vinder. Målet er, at de lærer mest muligt. Og vi, der bygger værktøjerne, skal gøre os fortjent til, at eleverne vælger os.

Estland har vist, at et helt land kan give sine elever en AI-tutor. Jeg tror, Danmark kan gøre det endnu bedre.

Skal Danmark starte med gymnasierne? Eller er der et bedre sted at starte?